Transport og sikkerhedsrådgivning


Visse kemiske stoffer eller produkter er også farligt gods. Når det er tilfældet, gælder et omfattende regelsæt for transport ad henholdsvis vej, bane, med skib eller fly. Her er DHI den ideelle partner for din virksomhed. Kombinationen af erfarne, eksaminerede sikkerhedsrådgivere og vores store viden om kemiske stoffers virkning på mennesker og miljø betyder, at vi kan hjælpe med selv de mest vanskelige opgaver:

  • Klassificering af farligt gods på ekspertniveau
  • Valg af emballage og korrekt mærkning af dit produkt fra inderst til yderst
  • Kvalitetssikring af arbejdsprocedurer, herunder på- og aflæsning samt udarbejdelse af dokumenter
  • Sikkerhedsrådgivning og interne kurser

Er din virksomhed omfattet af kravet om sikkerhedsrådgiver?

Alle virksomheder, der beskæftiger sig med transport af farligt gods ad vej eller jernbane, skal som udgangspunkt udpege en sikkerhedsrådgiver, der har bestået en eksamen hos Beredskabsstyrelsen.

Med DHI som sikkerhedsrådgiver får du professionel hjælp og vejledning, der går langt ud over Beredskabsstyrelsens krav. Som andre rådgivere er vi også dygtige til at slå op i de store konventioner, men vi kan også gå laget dybere. Vælg os, hvis du ønsker en sikkerhedsrådgiver, som forstår den øvrige kemikalielovgivning (inkl. REACH og CLP), og som også kan:

  • Klassificere ”ualmindelige” stoffer eller blandinger på baggrund af toksikologiske studier eller videnskabelig erfaring
  • Klassificere farligt affald, som er farligt gods
  • Udarbejde sikkerhedsdatablade

Vil du vide mere?

Lars Skovgaard Rasmussen

lsr@dhigroup.com